23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nivea-ejer sendt i gulvet: Ramt af afmatning i salg af hudplejeprodukter

Beiersdorf, som står bag en række velkendte produkter inden for personlig pleje, herunder Nivea og Lab, har onsdag indtaget placeringen som bundskraber i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks efter en skuffende salgsvækst, der er drevet af en afmatning i salget af hudplejeprodukter.

På børsen i Frankfurt dykker aktien 10 pct. til 95,68 euro - det laveste niveau siden november 2022.

De foreløbige regnskabstal for andet kvartal viser, at den organiske salgsvækst blev på 0,6 pct. i kvartalet, hvilket skuffer i forhold til analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 1,5 pct.

Den organiske salgsvækst for forbrugerdivisionen blev på 1,5 pct. mod ventet 2,7 pct.

- Det globale hudplejemarked oplevede en langsommere vækst end forventet, især i andet kvartal og ind i juli, skriver Beiersdorf i regnskabet.

Modvinden har også fået selskabet til at sænke forventningerne til den organiske vækst for helåret til cirka 3 pct. fra tidligere ventet 4-6 pct. Her lød analytikerprognosen på 4,1 pct.

Finanshuset RBC Capital vurderede forud for onsdagens kursreaktion, at noget af skuffelsen allerede kan være indregnet i kursen.

- Massemarkedet for hudpleje er aftaget og har lagt pres på Nivea og drevet den manglende omsætningsvækst i andet kvartal og nedjusteringen af forventningerne, skriver RBC Capital om regnskabet ifølge Bloomberg News.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|